Betalt indhold
Oplever du, at din skærm ikke virker, som den skal, kan der være mange årsager til dette. Derfor er det svært at give et konkret svar på, hvordan det kan repareres. I langt de fleste tilfælde er det dog muligt at reparere skærmen.
Flimmer eller farver på skærmen
Et af de mest udbredte problemer er, at der opstår enten flimmer eller farver på skærmen. Det kan enten være i form af enkelte striber eller et større lag af farver. De fleste kan skrive under på, at det er til stor gene, men heldigvis er det noget, der ofte kan repareres.
Løsningen er ikke altid den samme, men i de fleste tilfælde er fejlen forårsaget af et slidt eller defekt kabel inde i computeren. I nogle tilfælde er det dog selve skærmen, der er problemet. Er det tilfældet, så er udskiftning af ødelagt skærm ofte en nødvendighed.
Skærm vil ikke tænde
Hvis skærmen til din computer ikke vil tænde, kan det være forårsaget af flere ting. Det betyder, at det er svært på forhånd at sige, hvad problemet er. Når en skærm ikke vil tænde, kan det både være et software-, men også et hardwarerelateret problem.
Er der tale om et hardwareproblem, vil det som regel være forårsaget af, at noget inde i skærmen er defekt. Det kan eksempelvis være i form af et kabel, der har taget skade. Er det software, der skaber problemer, kan det være en driver, der er defekt eller har brug for opdatering.
For at kunne løse et sådant problem vil det som regel være nødvendigt at kunne tilkoble computeren til en anden skærm. Dette skyldes, at det er den eneste måde, hvorpå man kan lave en fejlsøgning, som er påkrævet, for at kunne løse problemet.
Skærm på bærbar virker ikke hele tiden
Oplever du, at skærmen på din bærbare PC ikke virker, når den er helt åben, bør du vide, at du ikke er den eneste, der har stået i denne situation. Faktisk er det mere udbredt, end de fleste er klar over – og derfor er det som regel også ganske nemt at løse det.
I de fleste tilfælde er der tale om et defekt eller slidt kabel, der skal skiftes. For at løse problemet skal man derfor vide, hvilket af de mange interne kabler der skal løses. Vil du være på den sikre side, bør du indlevere computeren hos en specialist.
De færreste ønsker at rode med hardwareproblemer af denne karakter, hvorfor de beslutter sig for at indlevere den hos et værksted. Er du i tvivl om, hvordan reparationen skal udføres, anbefales det derfor at gøre dette.